H I S T O R I E
Marcello Cilea er født i Viborg d. 24-05-1983. Marcello er af italiensk afstamning på sin fars side og af dansk på sin mors. Lige fra lille har han vist stor interesse for kreativt design, som dengang startede fra de første Lego-konstruktioner til de senere og mere seriøse projekter. Det har altid stået klart for Marcello, at han ville leve af sine ideer. Som 17-årig besluttede han at gøre mere ud af sine kreative egenskaber, og startede på uddannelsen som teknisk designer. Her bestod han med top karakter, og var nu klar til at leve af sin passion. Problemet var bare, hvor skulle han starte, og hvad skulle han designe. Kort efter fik hans mor konstateret brystkræft, hvilket satte en bremse for det kreative arbejde. I 3 år kæmpede Marcello og pårørende en sørgelig kamp om liv eller død, som tog uundgåelig ende i maj 2006. Musik har altid været en god støtte gennem de sørgelige stunder. Et godt nummer og et par gode højttalere kan altid frakoble den virkelige verden og bringe ro i sindet. Da Marcello var på toppen igen, besluttede han sig for at designe en kompromisløs højttaler, der spillede så klart og velkontrolleret, at man ville glemme alt omkring sig. Med hjælp fra nogle af Danmarks fineste lydeksperter, designede Marcello denne unikke højttaler, som til minde om hans mor har fået navnet ”Marian”.
Firmaet Cilea blev
grundlagt i Maj måned 2008.
|